Miniudstillingen Prærien - da Skjoldhøjparken var ny sætter fokus på, hvordan Skjoldhøjparken blev til, og hvordan hverdagen så ud for parcelhusejerne i slutningen af 1960'erne og i 1970'erne. Udstillingen er lavet i samarbejde mellem beboere i Skjoldhøjparken og Den Gamle By og formidler historien gennem beboernes egne billeder og fortællinger.
Som besøgende kan man også prøve en quiz om Skjoldhøjparken og bruge en samtalemenu til at undersøge, hvad det gode liv i et boligområde kan være. Særudstillingen indgår i projektet Fælles om fremtiden om bæredygtighed i parcelhuskvarteret, støttet af Nordjyllandsfonden og Aage V. Jensens Fond. Udstillingen vises i Den Gamle By og er gratis efter entré til Den Gamle By.




