Oplev Røverdatter under Aarhus Festuge i en koncert med kompromisløs pop, mod og nerve. Bag kunstnernavnet står Maja Møller-Knudsen, som med rødder i Langelands rå natur og en intuitiv tilgang skriver sange, der kan mærkes, og skaber et musikalsk rum, hvor det ærlige, skæve og uperfekte får plads.
Koncerten finder sted i Hvælvingen i Festugeparken som en del af Aarhus Festuge. Musikhusparken og Rådhusparken danner under festivalen rammen om Festugeparken med et bredt program af oplevelser, og der er fri entré.




