Arne Jacobsen og Erik Møller står bag Aarhus Rådhus, en ikonisk funkisbygning, der blev indviet i 1941. På rundvisningen med AarhusGuiderne får du indblik i bygningens historie og arkitektur.
Turen går blandt andet gennem den flotte byrådssal og den romantiske bryllupssal. Her kan du se det interiør og de mange smukke møbler, som Hans J. Wegner står bag.
Der er også mulighed for at stige op i det 60 meter høje rådhustårn, komme tæt på det store klokkespil og nyde udsigten over Aarhus fra toppen.











































































