Jyllands-Postens faste fotograf Joachim Ladefoged inviterer til en uformel aften med fortællinger, anekdoter og udvalgte billeder fra sin karriere. Han sætter fokus på de fotografier, der har størst betydning for ham, og giver indblik i fotografiets dilemmaer, fagets ofte oversete kompetencer og sine egne overvejelser om at fortolke verden gennem et kamera. Aftenen berører også, hvordan denne fortolkning påvirkes og ændres af sociale medier.
Joachim Ladefoged har arbejdet som fotograf i omkring 60 lande. Han har blandt andet dækket blodige krige og konflikter, fotograferet internationale stjerner som Messi og danske profiler som Mads Mikkelsen og modtaget mere end 30 priser, herunder World Press Photo og titlen som Årets Pressefotograf i Danmark. Entré: 149 kr. Der vil ikke være pause undervejs.




