Thorbjørn Risager & Emil Balsgaard gæster Café Støj med en intim duo-koncert, hvor blues, boogie woogie og gospel smelter sammen i et tæt og nærværende format. De to musikere har spillet sammen i mere end 30 år og vender her tilbage til det enkle udtryk, hvor samspillet og improvisationen står helt centralt.
Koncerten tager også afsæt i albummet Past Time Shadow, der udkommer den 28. august 2026. Thorbjørn Risager er kendt som sanger, guitarist og frontfigur i Thorbjørn Risager & The Black Tornado, mens Emil Balsgaard bidrager med et levende og groovepræget klaverspil. Entré: 250-440 kr. Sted: Cafe Støj, Aarhus.




