U11-drengene hos Skovbakken Bears træner basketball med lege, øvelser og småkampe, hvor der arbejdes med skud, layup, driblinger, afleveringer, fodarbejde, sammenspil og forsvar. Holdet deltager også i Grand Prix-turneringen og møder andre hold på forskellige niveauer, så træningen bliver både sjov og lærerig.
Trænerteamet består for andet år i træk af Christian Hansen, som også spiller på klubbens 2. Divisionshold, og Jens Jensen, der har trænet mange hold i Skovbakken. U11-drengene træner 16.00-17.30 tirsdage i Hal 2 og 16.00-17.30 fredage i Hal 4 på Vejlby-Risskov Centeret. Medbring drikkedunk og indendørssko. Der er gratis prøvetræning.




