Trænger hverdagen til lidt magi? Den Magiske Skole er et fritidstilbud for børn og unge mellem 9 og 15 år, hvor man kan drømme sig ind i et univers, hvor magi er virkelighed, og selv blive den person, man har lyst til at være.
Til rollespillet bliver deltagerne elever på skolen Aros Akademi for Magi. Her lærer man at kaste med magi, møder magiske væsner og får vejledning af skolens lærere. Der er kapper og tryllestave, så man behøver ikke at have et kostume med; fantasi og lyst er nok.
I ulige uger er der i stedet kreatirsdage med nørdede og kreative aktiviteter: bordrollespil, brætspil og håndværk som at lave sin egen tryllestav, eller træning i at blive bedre til rollespil.
























































