Døgnrytme giver de gamle danske folkeballader nyt liv. Akustiske instrumenter og elektroniske beats mødes, og de stærke fortællinger om kærlighed, længsel og drama får en ny rytme. Musikken er skabt til dans, fra det stille og eftertænksomme til det pulserende og medrivende.
Bandet består af Mia Guldhammer (vokal), Torbjørn Eika (cello), Rasmus Dahl (bouzouki), David Mondrup (elektronik og keys) og Johanne Buus van Dassen (fløjte). Torbjørn Eika medvirker i denne opsætning som afløser for Laura Holm Skyum. Torbjørn Eika spiller også en julekoncert med Arsis trio i december, og Rasmus Dahl har en debutkoncert i Musikhuset Aarhus i november.





































































