Et foredrag, der vender op og ned på, hvad vi tror vi ved om trivsel, stress og præstation. Her bliver du ikke bedt om at sætte farten ned, men om at få energien tilbage, mens du stadig går efter det, du vil i livet.
Psykolog Henrik Leslye og forfatter og erhvervsrådgiver Soulaima Gourani kombinerer humor, forskning og nærvær. Henrik Leslye blev selv ramt af udbrændthed, trods alle de gode råd, mens Soulaima Gourani arbejder over 80 timer om ugen og trives. Sammen viser de, hvordan man kan være ambitiøs, mentalt klar og i fuld bevægelse.

































































