Spis-dyrk-skab-Lab er et åbent lab på Dokk1, hvor du kan komme forbi og være nysgerrig på naturens processer. Her arbejdes der med plantefarvning, kefir, kombucha, svampedyrkning, surdejsbagning og andre levende væsner.
Labet fungerer som et sted til sparring og gør-selv. Du kan høre om erfaringerne, lære hvordan du kommer i gang, eller bruge stedets grej. Der kommer løbende workshops og aktiviteter, så det er også en god anledning til at følge med i programmet.



































































