Begynder er det andet hold i Svømmeskolen, og det henvender sig til børn i alderen 5-7 år. Holdet arbejder med de fire grundlæggende svømmefærdigheder: elementskifte, vejrtrækning, balance og bevægelse.
Børnene træner blandt andet at svømme en kortere distance uden redskaber med kontrolleret vejrtrækning, at balancere uden hjælpemidler og at orientere sig i og under vandet. Der arbejdes også med at håndtere forskellige skift mellem vand og land i den lave bassindel.
















































































