Tirsdagstræf i Fredenskirken samler til en eftermiddag med højskolesang og et foredrag om, hvordan vi bevarer og genopbygger relationer, når livet bliver svært. Det kan handle om skilsmisser, tab af familie eller andre kriser, der sætter følelserne på prøve.
Foredraget holdes af Sanne Opstrup Wedel, der har erfaring fra arbejdet på Hospice Søholm, hvor mennesker får sagt de vigtige ting, inden livet slutter, og fra konfliktmægling mellem generationer, ægtefæller, naboer og i sager mellem overgrebsmænd og deres ofre. Eftermiddagen lover gode ord, man kan tage med sig hjem.





























































