Letøvet på Midten er det tredje hold i HEI Svømnings svømmeskole, og det henvender sig til børn i alderen 7-9 år.
På holdet arbejder børnene med de fire grundlæggende svømmefærdigheder: elementskifte, vejrtrækning, balance og bevægelse. Målet er, at de kan svømme længere strækninger med rolig, tilpasset vejrtrækning, også med udånding under vandet. Undervejs lærer de at springe i vandet, dykke og færdes trygt på dybt vand.
















































































