Sanger, komponist og salmedigter Janne Mark er hovedoplægget i foredragsrækken Eksistens og Kristendom, hvor kirkerne i Aarhus midtby undersøger kristendommen i kirkeårsfortællingen, salmerne, kunsten og litteraturen.
Janne Mark tager udgangspunkt i melodiers grænseløshed: når mange synger sammen, overskrider melodierne grænser og skel. Hun oplever, hvordan salmer og musik kan samle mennesker på tværs af kulturer og livsforhold, og hendes melodier er skabt til at blive delt og sunget af alle.







































































