Her mødes man til brætspil, bordrollespil og en hyggelig fællesspisning. Foreningen Elysion er en nørdeforening med fokus på rollespil og brætspil, og aftenen er både til at lære nye spil at kende og til at lære de andre at kende.
Man er velkommen til at tage egne brætspil eller aktiviteter med. Det er også muligt at komme lidt senere og hoppe ind, når et spil er færdigt. Aftensmaden er typisk vegetarisk og serveres, når køkkenholdet er klar. Det er et åbent fællesskab, hvor egne ideer til spil og oplevelser er velkomne.




















































































