Stine Bundoline Pedersen inviterer mennesker med demens og deres pårørende til fællessang i en tryg og genkendelig ramme. Hun har arbejdet med sang i mange år og står for det nye sangtilbud.
Der synges kendte sange på gode melodier, og undervejs laves små, nemme og sjove øvelser, der stimulerer krop, hjerne og stemme. Der stilles ikke krav om sangerfaring, og det vigtigste er lysten til at være med i et sangfællesskab. Efter sangen er der mulighed for kaffe og hyggeligt samvær med andre i samme situation.






























































