Den Jyske Opera og Danner inviterer til en gratis paneldebat om partnervold og partnerdrab. Samtalen markerer FN's internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder og sætter fokus på et problem, der rammer mennesker på tværs af samfundslag.
Moderator Stine Bolther mødes med instruktør Johanne Holten, Danners direktør Mette Marie Yde og forfatter, foredragsholder og pårørende til partnerdrab Sandie Westh. Debatten foregår i forbindelse med Den Jyske Operas opsætning af Carmen, hvor kærlighed, jalousi og vold får fatale konsekvenser. Samme dag kan man også se Danners kunstudstilling Red Min Søster i Musikhuset, hvor kvinder, der har overlevet vold, deler deres historier.







































































