To mænd i et venteværelse uden kendt slutpunkt. Hans Rønnes nye danske dramatik er en intelligent hverdagskomedie i et nærmest Beckett'sk univers, hvor Johannes og Brian mødes i en underfundig og eftertænksom fortælling.
Stykket handler om forskelle mellem to mennesker: den ene har fast arbejde, ejendom og økonomi, mens den anden er fri fugl uden arbejde, penge og tag over hovedet. Samtalen kommer omkring liv og død, forældretyranni, paradis og pølsemix, og det hele er fortalt med galgenhumor og eftertanke. Skuespillerne Allan Helge Jensen og Ronny Sterlø står på scenen.















































































