Simon Axø, forstander på Testrup Højskole og cand.mag. i idéhistorie og samfundsfag, holder et foredrag om nysgerrighed som en dannende og livsbekræftende kraft.
Med afsæt i tanken om, at nysgerrighed er en beundringsbåret bevægelse mod noget, vi gerne vil blive klogere på, undersøger han, hvorfor den både er uselvisk og en måde at erkende, at vi aldrig bliver alvidende. Simon Axø har tidligere undervist i politisk teori og idéhistorie og medvirker jævnligt i radio og tv om filosofiske emner, så der er gode chancer for en tankevækkende aften.













































































