Århus Seniorkegleklub inviterer til gratis prøvetræning i keglespil for alle over 60 år. Klubben spiller en gang om ugen, og her er plads til at hygge sig sammen med ligesindede og jævnaldrende.
Flere af klubbens aktive medlemmer er op i firserne og har spillet i mange år, men de bliver stadig bedre. Du behøver ikke at have erfaring eller særligt udstyr, og godt humør er nok til at deltage.























































































