Spis-dyrk-skab-Lab er et åbent lab på Dokk1 i Aarhus, hvor du kan komme forbi og være nysgerrig på levende væsner fra naturen. Her kan du blandt andet kaste dig over plantefarvning, kefir, kombucha, svampedyrkning og surdej.
Labbet er et sted til sparring og gøren. Du kan få erfaringer delt ud, hører hvordan man kommer i gang, og du kan også bruge labbets grej. Der kommer løbende workshops og aktiviteter, men du behøver ikke være tilmeldt for at komme forbi. Har din surdej kokset, eller er svampene ikke vokset som ventet, så er det lige præcis her, du kan få hjælp.
















































































