Har du lyst til at strikke i selskab med andre? Vor Frue Kirke inviterer til strikkecafé, hvor deltagerne strikker dåbsservietter i bomuld, som bliver givet som gave til dåbsbørn og deres forældre.
Den strikkede dåbsserviet, der måler ca. 20x20 cm og har kristne symboler, er tænkt som et minde om det øjeblik, hvor barnet blev døbt. Her er både garn, strikkemønstre og strikkepinde i str. 2,5 og 3, og der serveres kaffe og te. Nye deltagere er velkomne.











































































