Søren Fogt Bormann, cand.mag. i musik og oldstidskundskab fra Aarhus Universitet, sætter Christopher Nolans filmatisering af Homers Odysséen under lup. Han har de seneste år arbejdet som gymnasielærer samt organist og kirke-kulturmedarbejder.
I foredraget gennemgår han, hvordan antikkens centrale værdier og filmens egne skal forstås. Temaer som hjemkomst, ægteskab, forældreskab, krigstraumer, samfundsværdier og gæstfrihed er stadig på spil i dag. Han sammenstiller passager fra digtet med scener fra filmen og taler om troskab mod originalen og kunstnerisk frihed. Foredraget er tiltænkt dem, der vil forstå filmen bedre, og som er nysgerrige på, hvorfor et næsten 3000 år gammelt digt stadig rammer.










































































