Her er en koncert for de allermindste, hvor småbørn og voksne synger, danser og sanser musik sammen i kirkens store rum. Musikken bygger på folkemusik og kirkesang, og det er ikke en forudsætning at synge godt: det vigtigste er nærværet mellem barn og voksen.
Jesper Vinter Petersen og Maria Louise Bøg Sørensen står for en times musik, dans og sang i kirkens akustik. Større søskende og bedsteforældre er også velkomne.









































































