Bibelen beskrives ofte som en fortælling om mænd, men kvinder som Sara, Rebekka og Rakel samt Ruth, Tamar og Batseba sætter markante spor i de bibelske fortællinger. Foredraget undersøger, hvorfor netop disse kvinder har fået plads i Bibelen, og hvad deres rolle kan betyde.
Tine Lindhardt, tidligere biskop og forfatter, står for foredraget. Det er en del af Kirkehøjskolen på Fredenskirken, et åbent fællesskab for alle, der har lyst til livsoplysning, viden og samvær.











































































