Har du lyst til at strikke i selskab med andre? Vor Frue Sogn inviterer til strikkecafé, hvor deltagerne strikker dåbsservietter til dåbsbørn i Vor Frue Kirke.
Dåbsservietterne gives som gave til dåbsbørnene og deres forældre, så dagen kan huskes længe. Den strikkede serviet i bomuld med kristne symboler måler ca. 20x20 cm og kan tage over for det vand, præsten bruger under dåben.















































































