Forskere fra Aarhus Universitet har 3D-printet en lille blød robotfrø, der kan svømme ved hjælp af seks lysaktiverede kunstige muskler, skriver videnskab.dk.
Aarhus Universitet har 3D-printet en robotfrø, der svømmer med kunstige muskler

Den har hverken motor, batterier eller ledninger. Forskere fra Aarhus Universitet har 3D-printet en lille blød frø, der svømmer ved hjælp af lys.
Hvad er Aarhus Universitet?
Aarhus Universitet er et offentligt universitet grundlagt i 1928 i Aarhus. Det er Danmarks næststørste universitet målt på antal studerende.
Frøen er ikke nogen stærk svømmer. Den tilbagelagde otte centimeter på knap to minutter. Men den er alligevel interessant, for den har hverken motor, batterier eller ledninger og svømmer udelukkende med sine kunstige benmuskler.
Muskler, der reagerer på lys
Musklerne er lavet af materialer, der kaldes flydende krystal-elastomerer. Materialet er tilsat et molekyle, som kan absorbere infrarødt lys og omdanne det til varme.
Når musklerne bliver belyst og opvarmet, trækker de sig sammen. Køler de af igen, vender de tilbage til deres oprindelige form – lidt ligesom naturlige muskler.
Metoden er det nye
Bløde robotter, der kan bevæge sig uden ledninger, er ikke en ny opfindelse. Det nye i de aarhusianske forskeres forsøg er metoden, nemlig 3D-printning. Bløde robotter er bygget af langt mere elastiske og fleksible materialer end robotter af metal, og de har typisk ingen motorer. I stedet bevæger de sig ved hjælp af ionstrømme gennem nanostrukturerne i deres ‘kroppe’.
Ph.d.-studerende Cecilie Ryberg har fremstillet frøen. Hun forklarer, hvordan printningen adskiller sig fra det, de fleste kender:
“I en almindelig 3D-printer smelter man typisk en hård plasttråd. Vores materiale minder snarere om meget tyk sirup eller glasur, som man presser ud af en sprøjtepose, når man pynter kager. Vi bruger bare en printer til at placere materialet helt præcist,” forklarer Cecilie Ryberg.
Den rette konsistens
Det er ikke nok at finde materialer, der kan trække sig sammen, hvis musklerne skal kunne 3D-printes. Materialerne skal også have den rette konsistens.
Derfor har Cecilie Ryberg systematisk undersøgt, hvordan forskellige kemiske ingredienser og længden af molekylekæderne påvirker ‘blækkets’ egenskaber under printningen og de færdige musklers bevægelser, skriver universitetet.
Bløde robotter egner sig til opgaver, der kræver en blid hånd, for eksempel at samle et æg op uden at knuse det. På sigt kan teknologien måske også bruges til at skabe kunstige organer, for eksempel et hjerte.









