Babyklang er et musikforløb for de aller mindste og deres voksne. Sammen med Gitte, der er tværkulturel diakoni- og musikmedarbejder i Helligåndskirken, synges, klappes og bevæges der, så sanserne vækkes og barnets udvikling styrkes gennem musik og fællesskab.
Rammen er et trygt og roligt rum, og efter samværet er der tid til hyggesnak over en kop kaffe. Forløbet er for børn i alderen 0-1 år sammen med deres voksne.

































































