En hyggelig bogeftermiddag på Viby Bibliotek, hvor du kan få ny læseinspiration og støde på nye genrer og udgivelser. Biblioteksformidleren tager dig med på en rejse gennem boganbefalinger fra forskellige dele af verden.
Der kan blive tale om alt fra en gyserhistorie fra Mexico og en kærlighedshistorie fra Tyskland til magi fra Japan. I fælles snak om bøgerne kan du måske finde din næste yndlingsbog. Tag gerne selv en boganbefaling med, som du kan dele med de andre deltagere.


































































