Stine Bundoline Dam Pedersen, uddannet musikpædagog med bred erfaring i musikalsk arbejde med børn, vender tilbage til konfirmandstuen i Harlev for at lave musik med de mindste.
- Babysalmesang for de yngste, hvor I synger børnesange med fagter og danske salmer, og hvor babyerne inddrages i sangen og musikken.
- Musikalsk legestue for 1-5 år, med sang, dans, klapning og rasling til tromme, klokkespil og egen stemme, samt både nye og gamle børnesange.
Forløbet handler om nærvær mellem forældre og børn og om at møde andre familier. Det vigtigste er en hyggelig, sjov og nærværende musikalsk stund.
























































































