Rhythm&Joy er et svingende gospelkor fra Skjoldhøj Kirke, og denne aften får du mulighed for at høre koret synge. Repertoiret spænder fra enkle gospelsange til mere krævende arrangementer, og koret lægger vægt på klang, dynamik og et fælles udtryk.
Koret medvirker ved ca. fire gudstjenester i kirken hvert år samt ved flere koncerter, så det er et godt sted at opleve gospel tæt på, i en kirkelig ramme.























































