Spis-dyrk-skab-Lab er et åbent værksted på Aarhus Hovedbibliotek, hvor du kan komme forbi og være nysgerrig på naturens levende processer. Her kan du høre om plantefarvning, kefir, kombucha, svampedyrkning og surdej, og få hjælp til at komme i gang.
Værkstedet er et sted til sparring og gør-det-selv. Du kan bruge labbets grej og få del i erfaringerne fra dem, der driver det. Der kommer desuden løbende workshops og aktiviteter. Har din surdej kokset, eller er svampene ikke vokset som ventet, er det netop her, du kan få råd.










































































